Charmerende bindingsværkshus i landlige omgivelser ved Karise - Mulighed for flexbolig!

Drømmer I om livet på landet? At være omkranset af åbne marker og naturens fred og ro og samtidig have nem adgang til alle byens tilbud? Så skal I se nærmere på Skredebakkevej 1 i udkanten af Karise. Her mødes I af et velholdt bindingsværkshus med stråtag, der emmer af sjæl og charme med store, lyse rum, fuld loftshøjde (230 cm) og en stor, romantisk have, der indbyder til mange timer i det fri. Sydsiden på stråtaget er fra 1988 og øvrige sider er fra 1998.

Med synligt bindingsværk og fritliggende loftsbjælker kan I se frem til at bo i et hjem, der oser af landlig idyl, og hvor der samtidig er et overraskende godt lysindfald, som får huset til at synes mere rummeligt. Køkkenet og den ene stue har udgang til haven, hvilket skaber et dejligt flow mellem inde og ude, og i køkkenet er der både en spiseplads og en træpilleovn. Stueplanet indeholder også et badeværelse og et værelse, mens der er to separate første sale, hvoraf den ene har to værelser, mens den anden har et stort, disponibelt rum.

Haven er en oase uden lige med et væld af roser, bærbuske, frugttræer, højbede og en køkkenhave, så der er rig mulighed for at aktivere de grønne fingre. Her er også en havepavillon og et hønsehus, mens den overdækkede terrasse er perfekt til sommerens grillaftener.

Selvom I omgives af de smukke, åbne marker, har I ikke langt til hverdagens fornødenheder, som I finder i Karise. Her er der gode indkøbsmuligheder, en bager, et apotek og stationen, hvor toget kan fragte jer til Roskilde via Køge. I er også tæt på flere skovområder, som inviterer til eftertænksomme gåture under trækronerne.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag.