Mindre og hyggeligt bindingsværkshus ved Faxe

I landidylliske omgivelser finder du dette hyggelige hus, der nu kan blive dit. Hjemmet indeholder et åbent opholdsmiljø, et værelse og et badeværelse, så det er perfekt til dig, der vil bo nemt og bekvemt i smukke omgivelser.

Ejendommen ligger nemlig lige ud til de åbne marker, og udsigten er både slående og foranderlig hele året igennem. I nærheden findes der skov, og det har kort sagt aldrig været lettere at komme ud i naturen. Du befinder dig nemlig heller ikke langt fra Faxe Kalkbrud, hvor du kan gå på opdagelse i et stykke spændende danmarkshistorie. Det betyder selvsagt også, du ikke har langt til Faxe by - du kan cykle til fristelserne langs Torvegade på omtrent fem minutter. Endelig finder du sågar Faxe Syd Station i gåafstand.

Tilbage på adressen møder du bindingsværkshuset, der er opført i 1877. De historiske vingesus fornemmes straks og underbygges eksempelvis af den charmerende vandpumpe i haven. Den overskuelige grund er hovedsageligt anlagt som græs, men du finder også en terrasse. Haven har desuden enkel beplantning, og ellers er det mest betagende uden tvivl panoramaet. Ydermere er det muligt at opnå flexboligstatus på ejendommen.

Indenfor oplever du en dejlig praktik i køkkenet, der er opstillet i vinkelform og således udnytter pladsen optimalt. Der er direkte åbent til stuen, som har en krog til sofaarrangementet, og gennem vinduerne her oplever du det forrygende syn over landskabet. Endelig venter det rummelige værelse, hvorfra du også tilgår badeværelset, som har bruseniche og rum til vaskefaciliteter. Der er ekstra opbevaringsplads i entréen, og så råder du slutteligt over et skur.

Bestil straks en fremvisning af denne charmerende ejendom.