Charmerende villa med solrige terrasser nær Haslev

Med nøgleord som to badeværelser, et køkken-alrum og en hyggelig have får I dejlige rammer i denne charmerende villa nær Haslev. Læg dertil en høj beliggenhed med en smuk udsigt, og resultatet bliver en skøn base for familielivet.

I bydes velkommen i entréen, hvorfra boligen udfolder sig via en veldisponeret planløsning uden spildplads. Trumfkortet er den rummelige opholdsstue med velplacerede glaspartier, der både sikrer et flot lysindfald og giver direkte udgang til terrassen. Det tilstødende køkken-alrum samler jer om madlavning og socialt samvær. Køkkenet fra 2013 er udstyret med gængse hvidevarer, heriblandt en ovn i ergonomisk højde, og rigelig opbevaringsplads til remedierne, så bordpladerne er frie til madlavningen.

Videre finder I to badeværelser, hvoraf det største er blevet istandsat i 2016/2017 og er særligt lækkert med både et badekar, en bruseniche og gulvvarme. Endelig er der to bryggerser, hvoraf det ene har en trappe op til et disponibelt rum. Førstesalen rummer tre gode værelser, hvor ekstra charme tilføjes i form af de hyggelige skråvægge og fritlagte bjælker. Her får I et væld af muligheder, hvad end I ønsker børneværelser, kontor eller hobbyrum.

Udenfor kan I se frem til en dejlig have med en græsplæne til børnenes leg og to skønne terrasser, hvor det i sommerhalvåret er oplagt at nyde frokosten under åben himmel. Herude understreges den naturskønne beliggenhed af en smuk udsigt til Skovtårnet og grønne landskaber.

I hverdagen finder I indkøb, skole, daginstitution og idrætsfaciliteter indenfor en radius af 6,5 kilometer. I bil tager det blot ti minutter at køre til Haslev, mens turen til Næstved, Ringsted og Køge kan klares på under en halv time. Afslutningsvis får I hurtig adgang til motorvejen, hvorfra København kan nås på tre kvarter.

Kom og oplev boligen.