Velindrettet etplansvilla på en stor grund i Lille Torøje

I den lille, hyggelige landsby Lille Torøje nær skøn natur ligger denne indbydende etplansvilla, som nu kan danne ramme om jeres tilværelse. Den velholdte bolig rummer en stue, et køkken, et alrum, et toilet og tre værelser, hvoraf det ene har adgang til et walk-in-closet og et badeværelse. Dertil kommer et anvendeligt anneks. Glæd jer også til den store, parklignende grund med flere terrasser og et væld af muligheder.

I bosætter jer helt ugeneret med langt til de nærmeste naboer og fred og ro omkring jer. Til fods eller på cykel når I både skov og strand, ligesom der heller ikke er langt til det stemningsfyldte havnemiljø i Rødvig. Derudover holder bussen lige udenfor haven. Og endelig er der under fem kilometer til Spjellerup, hvor I finder skole og daginstitution. Indkøb forefindes i Lyderslev 5 km væk.

Villaen fra 1969 er opført med en gul murstensfacade samt røde rammer om vinduer og døre. Vinklen med 2 væreser er tilbygget i 2001. I 2020 er indkørslen renoveret og belagt med granitskærver. Boligen er forsynet med en luft-til-vand-varmepumpe, og der er gulvvarme i stort set alle rum.

Indenfor hersker der en behagelig artmosfære, som understreges af det dejlige lysindfald. Stuen lader sig let indrette med en afslappende sofasektion, og herfra fører de franske døre ind til alrummet med plads til et langbord. Fra alrummet er der adgang til gæstetoilettet. I åben forbindelse ligger det flotte Vordingborg-køkken fra 2015, som er udført med hvide elementer.

Videre venter jer et nordvendt soveværelse, som har direkte adgang til et lækkert walk-in-closet og badeværelset med brus. Hertil hører to rummelige værelser, og til slut råder I over et gæstetoilet.

Den anseelige grund på 4.838 m2 har masser af plads til, at børnene kan lege udendørs, ligesom I kan glæde jer til at plukke friske forsyninger fra de mange forskellige frugttræer. I får også flere terrasser, heriblandt den overdækkede med fliseterrasse omgivet af thujahæk.